På OX-EN Steakhouse går vi ikke på kompromis med kødets kvalitet, derfor har vi valgt Premium som leverandør. Kødet har en utrolig fin struktur, som gør det fantastisk mørt. Premium kommer primært fra kødkvægs racerne Hereford, Angus, shorthorn og krydsninger mellem de tre racer, da disse racer er særligt gode til at omsætte deres foder til kød af høj kvalitet. Premium oksekød kommer kun fra stude (hanner), som slagtes når de er 2 år gamle. Så har de opnået den optimale fylde, kødstruktur og smag. Efter slagtning hænges kødet til modning i 24 timer. Bagefter bliver det skåret op og langsomt modnet på en særlig skånsom måde ved lav temperatur i 40 dage - mod normalt kun 16 dage. Denne lange modningsproces gør kødet særlig lækkert og sikrer unik mørhed og smag.
Anja & Morten, OX-EN Steakhouse

